Double-stævne Marts 25  

                     

       Midtfyns Petanque Klub

             Double-stævne

                       Søndag 23. marts kl. 10

Double med fast makker. Fem kampe efter Swiss stige system og DGI-regler.

                 Præmier til tre bedste par: 450 kr. – 300 kr. – 150 kr.

                                   Deltager-gebyr: 100 kr.

Morgenmad kl. 9.00: Rundstykke, marmelade, ost, smør, kaffe/the (Med i prisen)

                               Der sælges kaffe, øl og vand .

        Tilmelding: olelarsen@rudme.dk/20486128 (Senest: 18. marts)

                        Info: www.midtfynspetanqueklub.dk

                      Midtfyns Lethal: Søvej 36, 5750 Ringe


Generalforsamling

                 

                          Generalforsamling

                   Tirsdag 18. februar kl. 19.00

                      Idrætscenter Midtfyn

                             Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Indkomne forslag (Skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen)
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  7. Valg af 2 suppleanter.
  8. Valg af revisor.
  9. Valg af 2 revisorsuppleanter.
  10. Eventuelt

Bemærk: Spisning kl. 18 – husk tilmelding

Link til Regnskab for 2024 (Åbner nyt faneblad)


Petanque med hue og vanter

Petanque med hue og vanter

På en kold januar-søndag krævede det ekstra varmt spillertøj at komme igennem årets første stævne i lethallen. Men 16 par kæmpede på bedste vis dagen igennem og de kunne i pauserne gå udenfor og varme sig på de livgivende stråler fra en smuk januar-sol.

Midtfyns Petanque Klub kunne også varme sig, fordi det efter to aflysninger lykkedes at afvikle et invitationsstævne. De 16 par kom fra fem forskellige klubber og niveauet var højt blandt de bedste par.

Emil Carlsen og Jesper Sele fra Odense Petanque Klub tilmeldte sig som sidste par dagen før stævnet. Og bedre sent end aldrig for Emil og Jesper vandt stævnet – og de gjorde rent bord ved at vinde alle fem kampe. Et andet OPK-par – Søren Agerskov og Christoffer Barfod – blev nr. 2 på med bedre score end Kim Frost og Henry Larsen fra Brabrand.

Midtfyns Petanque Klub havde fire par med i stævnet. Hanne Tømmerholt og Kirsten Sørensen blev nr. 8 (Tre sejre) som bedste midtfynske par.

                    

   Vinderpar i midten, 2. plads par til venstre og 3. plads par til højre. 

       >Se flere billeder i Galleri > Stævne billeder<


Gløgg, æbleskiver og strøm til klubben

   

 

Årets julestævne blev som sædvanligt en god oplevelse for de 20 deltagere. Og de 19 ’tabere’ fik ikke ødelagt julehumøret af, at Bjarne Aaboe Olsen kunne tage hjem med julekurven fra SuperBrugsen i Ringe. Bjarne sejrede foran Peder Hedemann og Charles Allen – de eneste tre spillere som vandt alle tre kampe.

Peder Hedemann havde også tid til at sørge for den gode gløgg som blev ledsaget af æbleskiver. Som altid sørgede Torben Duvander for en perfekt afvikling af stævnet – selv om petanque-nissen valgte at drille printeren!

Julestævnet havde i år et ekstra indslag i skikkelse af Paw Jakobsen fra Energi Fyn. Han fortalte om støtteordningen Fynsk Support, som forbrugerne kan tilmelde sig helt gratis. Man skal blot vælge hvilken forening man vil støtte og så betaler Fynsk Support to øre pr. kilowatt time. Indtil nu havde kun otte af Midtfyns Petanque Klubs 50 medlemmer tilsluttet sig ordningen, men Paw Jakobsen kun tage hjem med en pæn stak nye medlemmer.

Næste arrangement i Midtfyns Petanque Klub er double-stævnet søndag 12. januar. Tilmeldingsliste i lethallen.

 Se flere billeder under Galleri>Stævne billeder