Sommer, sommer og sol…
Kalenderen sagde vintertid men vejret var sommerligt, da Midtfyns Petanque Klub afviklede efterårets første invitationsstævne 30. oktober.
Billede: De tre bedste par ved sæsonens første stævne – fra højre mod venstre : Nr. 1. Pierre Tassone/ Niels Vogensen, Odense Petanque Klub, nr. 2. Bettina Carstensen/ Tommy Jensen, Brabrand, nr. 3 Kim Nylandsted/ Henning Emdal, Assens.
Så spillerne havde tid til at slikke solskin mellem de mange kampe. 18 hold fra Fyn og Jylland (6) kæmpede om ære, hæder og pengepræmier, som MPK har indført – foreløbig som et forsøg.
Om det var pengepræmierne – i alt 1200 kr. – der lokkede ved man ikke men en kendsgerning er det, at deltagertallet var klart højere end ved de seneste invitationsstævner i Ringe.
Sejren gik til et fynsk par: Pierre Tassone og Niels Vogensen, Odense Petanque Klub. Bettina Carstensen/Tommy Jensen, Brabrand, blev nr. 2 mens Henning Emdahl/Kim Nylandsted, Assens, sluttede på tredjepladsen.
Fem hold fra Midtfyns Petanque Klub deltog og Inga Bruhn/Ole Klausen klarede sig bedst med en 8.-plads.
Næste stævne foregår søndag 20. november