Det spillede på petanquebanen  

   

Musikpædagoger lærer børn og unge at spille på et instrument. Tirsdag var det 30 medarbejdere fra Faaborg-Midtfyns Musikskole som tog mod vejledning og gode råd, da de gæstede Midtfyns Petanque Klub.

Og det var en flok lærenemme ’elever’ der brugte et par timer af en personaledag på at spille petanque. Der blev kæmpet med højt humør på alle baner, så det var en fornøjelse for klubbens instruktører at være med til.

Det er tredje gang, at musikskolens medarbejdere gæster klubben og at dømme på reaktionerne, så bliver det næppe sidste gang.

      

   


Klubmesterskab i single 2026  

         

Turneringsplan

Onsdag 19. august kl. 18.00

Onsdag 2. september kl. 18.00

Tilmelding:  Senest mandag 17. august på liste i lethallen eller til Ole Larsen (olelarsen@rudme.dk/20486128)

 

Turneringsform

Turneringen afvikles efter Swiss-systemet og DGI’s turneringsregler.

Alle spillere er sikret minimum seks kamp (2 x 3). Hvis aftenlyset tillader det kan der evt. afvikles fire kampe pr. aften. Hvis det er for mørkt – især 2. september – flyttes kampene til lethallen.

Der er præmier til nr. 1,2 og 3. Vinderen får også en vandrepokal.

Rigtig god fornøjelse.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen


Succes i sommervarmen

                     

Vinderholdet fra Ebeltoft:  Hanne Tømmerholt, Jette Schäfer og Vibeke Nielsen.

Det er ikke kun fodboldspillerne, der rammer plet ved VM. Midtfyns spillere har også været gode til at styre kuglerne.

Hanne Tømmerholt har opnået flotte resultater ved stævner i Jylland og på Fyn har Midtfyns klaret sig flot i årets Torsdagsturnering. Klubben har to hold med i turneringen og Hold 1 har vundet sin indledende pulje med seks sejre i otte kampe.

Hanne Tømmerholt vandt en triple-turnering i Ebeltoft sammen med to spillere fra Odense Petanqueklub. Og det resultat fulgte hun flot op med en andenplads i Vejers i disciplinen Socialsekstet, hvor man spiller sammen med fem andre fra forskellige klubber.

Midtfyns Hold 1 i Torsdagsturneringen består af Bjarne Aabo (Kaptajn), Allan Ploug Jepsen, Ebbe Salling, Gunner Leerberg, Anton Hansen og Ole Larsen, og de skal nu dyste med fire andre klubber om sejren i turneringen.

Hold 2 fra Midtfyns blev nr. 4 i sin indledende pulje med tre sejre i otte kampe. Holdet udgøres af Peder Hedemann (Kaptajn), Gunnar Knudsen, Grete Lind, Lene Slot, Hans Sørensen og Svend Christiansen.