Dagsarkiv: 19. marts 2024


Stort stævne til Ringe  

                                                              

Midtfyns Petanque Klub skal i 2024 arrangere det største stævne i klubbens historie. Det drejer sig om DGI’s Landsmesterskab for 4-mands-hold, der afvikles i Ringe 4. – 6. oktober.

Der kan maksimalt deltage 72 spillere i landsmesterskabet, men hertil kommer DGI-officials samt et ukendt antal medrejsende.  Langt de fleste deltagere overnatter på Midtfyn, så derfor er der allerede booket lokaler på Nordagerskolen samt Guldhøj, hvor deltagerne skal spise.

–      Det bliver en stor udfordring for så lille en klub som vores. Men samtidig er det en spændende opgave og en cadeau til klubben, at DGI har tildelt os landsmesterskabet, siger formand Ole Larsen

Bestyrelsen vil straks efter nytår nedsætte en styregruppe og en række udvalg, der kan bestå af både medlemmer og personer udenfor klubben.


Bestyrelsen har konstitueret sig

                               

Formand: Ole Larsen

Næstformand: Kirsten Sørensen

Kasserer: Ingrid Larsen.

En række ansvarsområder blev fordelt:

Forplejning m.v. ved stævner og turneringer: Kirsten Sørensen

Baner og materialer: Gunner Leerberg

Booking af hal: Jørgen Larsen

PR, invitationer og kontakt til myndigheder m.v.: Ole Larsen