Billede: Glade vindere af MPK’s vinterturnering: Emil Carlsen-Andreas Thingholm (forrest), Bilal Ali-Mulle (bagerst tv) og Johnny Hofhøj Christoffer Nielsen.
Årets vinterturnering sluttede med en overraskende men måske velkommen sejr til to unge spillere.
Emil Carlsen og Andreas Thingholm fra Kliken i Odense vandt A-rækken på bedre score end klubkammeraterne Mulle og Bilal Ali. På tredjepladsen kom endnu et par fra Kliken: Johnny Hofhøj og Christoffer Nielsen.
Med hele ni par fra Midtfyns Petanque Klub blev B-rækken nærmest et klubmesterskab. Det kunne da også ses på resultatlisten med midtfynske par på de tre bedste pladser. Klaus Pedersen og Raffaele Ulisse vandt sikkert med 10 sejre i 11 kampe, mens Kirsten Sørensen & Doris Ryberg blev nr. 2 med Grete Duus og Bjarne Aabo på tredjepladsen.
Vinterturneringen blev afviklet med 24 par (udsolgt) og blandt spillerne var der stor tilfredshed med afviklingen og turneringsprogrammet, som Preben Hybel, Assens, have ansvaret for.