Borgmesteren skød stævnet i gang
Hans Stavnsager kastede den første kugle i DGI’s Landsmesterskab i Ringe. Og kastet var så godt, at han måske har han en fremtid som petanquespiller, når han næste år trækker sig som borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hans Stavnsager bød gæsterne velkommen til Midtfyn og ønskede dem et rigtig godt stævne. I sin åbningstale roste han også de mange frivillige fra Midtfyns Petanque Klub, der gør det muligt at gennemføre et så stort arrangement.
70 spillere fra 16 klubber er med i Landsmesterskabet for 4-mands hold. Petanqueklubben har lejet køkken og lokaler i Idrætscenter Midtfyn, hvor frivillige laver al maden morgen, middag og aften til de mange gæster.
Landsmesterskabet slutter søndag ved 15.30-tiden