Dame Double – stævne marts 2024.
24 aktive og veloplagte petanquespillere udgjorde 12 hold der var klar til fem runder ved det første Dame Double – stævne med fast makker som Midtfyns Petanque Klub har planlagt. Det blev som altid nogle spændende kampe lige til den sidste kugle var kastet. Allerede efter tredje runde begyndte der at tegne sig et billede af en jævnbyrdig kamp om topplaceringerne, og sådan blev det også da fem hold havde vundet tre kampe efter fjerde runde.
Stævnet blev vundet af Inga Bruhn og Heidi Berglund fra B 67, anden pladsen gik til Jette Schäfer og Ilse Larsen fra OPK/Brabrand, på tredjepladsen Kirsten Sørensen og Hanne Tømmerholt fra Midtfyns. Alle tre hold vandt som de eneste med fire kampe, så point blev afgørende. Øvrige fra Midtfyns blev nr. 6, 8 og 11 (se slutstilling under Galleri / Stævne billeder).
Der var ikke kun en god atmosfære under spillet, også hyggeligt samvær og nogle valgte at nyde solen i pauserne. Efter frokost bragte Kistens hjemmebageri stor glæde med gratis kage til kaffen.
> Se stemningsbilleder og vinderne under Galleri / Stævne billeder <