Turnering åbner med stor overraskelse
Turnering åbner med stor overraskelse
Midtfyns Petanque Klub skabte en stor overraskelse, da årets Torsdagsturnering startede. Midtfyns har to hold med i turneringen og Hold 2 vandt i aftes på udebane over sidste års vinder, Assens!
Det startede tilmed ikke godt for Midtfyns. Holdet tabte alle tre kampe i første runde men herefter så man sig ikke tilbage. Fem af de sidste seks kampe blev vundet og tilmed blev det hele afgjort i aftenens sidste kamp.
Efter at have været bagud det meste af kampen lykkedes det Rubi Axelsen og Bjarne Aabo at slide sig til en flot sejr og dermed sikre Midtfyns en højst uventet triumf på 5-4. Holdet bestod desuden af Ingrid Larsen, Allan Ploug, Anton Hanen og Ole Larsen.
Hold 1 var også i kamp torsdag aften og tabte på hjemmebane med 4-5 til et nyt bekendtskab i Torsdagsturneringen: Ullerslev.
Midtfyns har også et hold med DGI’s Tirsdagsturnering, som starter 7. maj.