Det spillede på petanquebanen  


   

Musikpædagoger lærer børn og unge at spille på et instrument. Tirsdag var det 30 medarbejdere fra Faaborg-Midtfyns Musikskole som tog mod vejledning og gode råd, da de gæstede Midtfyns Petanque Klub.

Og det var en flok lærenemme ’elever’ der brugte et par timer af en personaledag på at spille petanque. Der blev kæmpet med højt humør på alle baner, så det var en fornøjelse for klubbens instruktører at være med til.

Det er tredje gang, at musikskolens medarbejdere gæster klubben og at dømme på reaktionerne, så bliver det næppe sidste gang.