Brandvarme petanquespillere


                       

Der blev kastet, der blev svedt og der blev drukket masser af vand, da 20 medarbejdere fra firmaet 360 Brandrådgivning gæstede Midtfyns Petanque Klub midt i hedebølgen.

Firmaet havde sidste arbejdsdag inden sommerferien og den blev bl.a. brugt til en petanque-turnering i Ringe. Så der var en pokal på højkant til bedste par og jubelbrølet kunne høres på det meste af stadionområdet, da vinderparret – Nouhaila og Rene – kunne løfte pokalen. Der  blev sluttet af med grillpølser.

Klubben stod for afvikling og rådgivning af turneringen, som deltagerne var meget tilfredse med.