Nyt navn på pokalen


 

Bill. tv.: En glad Hans Sørensen fik overrakt vandrepokalen af formand Ole Larsen.

Midtfyns Petanque Klub har én vandrepokal. Den kæmpes der om en gang om året i den turnering som hedder Klubmesterskabet. Og i 2025 kommer der et nyt navn på pokalen: Hans Sørensen.

Klubmesterskabet afvikles som en double-turnering over fire runder med skiftende makkere. Hans Sørensen var den eneste som vandt alle fire kampe, men han blev skarpt forfulgt af 10 spillere med tre sejre. Så det var pointscoren der afgjorde, at Ebbe Salling blev nr. 2 med Charles Allen på trediepladsen.

32 spillere deltog i klubmesterskabet – halvdelen af klubbens medlemmer (!) – og det er det højeste antal nogensinde. Det var dejligt, at flere af klubbens mange nye medlemmer deltog og de klarede sig flot – bl.a. med et par Top 10-placeringer.

Næste klubturnering bliver mandag 15. december: Julestævnet med gløgg og æbleskiver.

Se flere billeder i menuen Galleri > Stævne billeder…