Dagsarkiv: 12. maj 2023


Farvel og på gensyn

                                           

Det var ikke uden en vis spænding at bestyrelsen besluttede at tilbyde klubtræning til medlemmerne. For ville der overhovedet komme nogen? Usikkerheden blev heldigvis gjort til skamme, og det skal Johnny Hofhøj i høj grad have æren for. Han har været en fortræffelig instruktør: Inspirerende, iderig og helt nede på gruset i sin formidling af petanquespillets fineser og udfordringer. Der var derfor stort bifald fra deltagerne, da Peder Hedemann på den sidste træningsaften overrakte en yderst fortjent vingave til Johnny Hofhøj. Vi siger tak og et forhåbentlig gensyn til Johnny næste vinter!